BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Stilling delvis som pædagog i K klasserne på Vestbjerg Skole og delvis som pædagogisk vejleder i almenskolen. Stillingen er på 37 timer om ugen.
Vestbjerg Skole er en del af Aalborg Kommunes skolevæsen og har ca. 480 elever i hovedskolen og 32 elever i kontaktklasserækken. K klasserne er et tilbud til børn med autisme.
I skolens DUS ordning går ca. 280 børn. Personalet på skolen udgør i alt ca. 90 personer – lærere, pædagoger og servicepersonale.
Skolen ligger i et naturskønt område, som giver gode muligheder for undervisning og bevægelse udendørs.
I K afdelingen vægter vi både arbejdet med det faglige og med livsduelighed højt og vi vil være en skole, hvor livsduelige voksne er med til at skabe livsduelige børn og unge. På Vestbjerg Skole opfatter vi livsduelighed som evnen til at kunne tackle livet godt, konstruktivt og fornuftigt i alle sammenhænge. Både i faglige, personlige og i sociale sammenhænge.
Vestbjerg Skole er af Unicef certificeret Rettighedsskole.
Kontaktklasseafdelingen er et helhedstilbud, hvilket vil sige helhed i skole/fritidstilbud. Det betyder at lærere og pædagoger er fælles om at dække hele dagen – fra 7.00 til 17.00 – og at vi gennem helhedsbetragtning, tæt teamsamarbejde og fælles udnyttelse af ressourcerne optimerer muligheden for at lave individuel tilrettelagt undervisning og fritidsaktivitet for det enkelte barn.
Stillingen er i K klasseregi pt primært tilknyttet en gruppe af 9 elever fra udskolingen – hvor du, i samarbejde med yderligere 3 lærere og 3 pædagoger, skal varetage undervisning og facilitere læring. Grundlæggende bygger pædagogikken på en høj grad af fast struktur, faste rytmer, individuelle handleplaner. Strukturen synliggøres for børnene bl.a. ved brug af detaljerede skemaer.
Vejledningsdelen er primært tilknyttet almenskolen i såvel undervisning som DUS delen. Opgaverne varetages i et samarbejde med PLC-teamet.
Kvalifikationer:
Ansøgere skal have gennemført en pædagoguddannelse.
Vi søger en samarbejdsstærk og engageret kollega til vores kontaktklasserække.
Vi forventer at du:
- er samarbejdsstærk og har erfaring fra vejledningsopgaver i forhold til såvel børn som kolleger
- har interesse i og erfaring med at arbejde med børn med autisme
- har kendskab til autismepædagogik og brugbare metoder/redskaber i arbejdet
- kan og vil indgå aktivt i et tæt og ligeværdigt tværfagligt teamsamarbejde
- at du tager del i arbejdet med såvel undervisning som i det fritidspædagogiske arbejde.
- kan og vil arbejde tæt sammen med forældre og andre relevante instanser
- har et roligt væsen som kan bevare overblikket i pressede situationer
- kan arbejde ansvarligt, loyalt og selvstændigt og tage initiativ, og kan og vil arbejde struktureret
- kan formidle et fagligt stof, både mundtligt og skriftligt
- er fleksibel i tilrettelæggelsen at arbejdet
- ønsker at lære nyt og udvikle dig fagligt
Vi kan tilbyde:
- et tæt samarbejde med såvel lærer som pædagogkolleger i selvstyrende team
- skemalagt fælles forberedelsestid
- et alsidigt job med plads til pædagogisk debat og udvikling
- et job med mulighed for høj grad af indflydelse
- pædagogiske udfordringer
- et inspirerende og udviklende arbejdsmiljø, med fokus på kerneopgaven
Yderligere oplysning kan fås ved K-leder Lise Lotte Bangshaab på telefonnummer 99825600
Lønnen:
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest og straffeattest
Ansøgningsfrist: Fredag den 8/9-2023
Tiltrædelse 1. oktober 2023 eller snarest derefter.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kommune, Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aalborg.career.emply.com/ad/paedagog-i-k-klasserne-pa-vestbjerg-skole/izvezl/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5897764