Arbejdsmiljørådgiver søges til Vedligeholdelsesområde Aalborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du flair for kemi, brænder du for arbejde med sikkerhed og arbejdsmiljø og kunne du tænke dig at hjælpe os med at sikre, at vi overholder arbejdsmiljølovgivningen i hverdagen? Så har du mulighed for at bringe din faglighed i spil, samtidig med at du udfordrer og dygtiggør dig selv igennem spændende arbejdsopgaver og kompetenceudvikling.

Om os

Vi fokuserer på dybdegående Base Maintenance af helikoptere og kampfly samt vedligeholdelse af flykomponenter.

Du får ca. 330 kolleger der arbejder på 7 forskellige specialværksteder, et logistikelement og en planlægningssektion.

Vi er arbejdsmiljøcertificeret i henhold til ISO 45001 under Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes arbejdsmiljøledelsessystem, og du kommer til at indgå i vores arbejdsmiljøorganisation består lokalt af formanden, arbejdsmiljøkoordinatoren samt 9 arbejdsmiljøgrupper.

Vi er en unik arbejdsplads, der leverer høj grad af kvalitet i arbejdet inden for flyvedligeholdelse. Vi tilbyder et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor fællesskab, trivsel og sikkerhed er en naturlig del af hverdagen.

Du får mulighed for faglig og personlig udvikling, din pensionsordning er arbejdsgiverbetalt, din frokostpause er en del af arbejdstiden, og du har som regel fleksible arbejdstider, så du også kan få privatlivet til at balancere.

Om stillingen

Som arbejdsmiljørådgiver bliver du en del af vores Drifts-støtteelement, som består af et lille specialiseret team, der refererer direkte til områdechefen.

Stillingen er nyoprettet og dine opgaver vil løbende blive justeret i forhold til vores behov. Din rolle bliver at understøtte og sikre, at arbejdsmiljøaktiviteterne planlægges, gennemføres og kvalitetssikres ude i organisationen. En vigtig del af opgaven er generel sagsbehandling og særligt inden for kemiområdet, hvor du også varetager sagsbehandling af kemiske arbejdspladsvurderinger og særlige tilladelser.

Derudover er du rådgiver inden for arbejdsmiljøområdet, og strukturerer og beskriver de procedurer og processer der ligger til grund for vores arbejdsmiljøpræstation, herunder rådgiver og vejleder så de kan gennemføres ude på vores værksteder.

Du vil få en afvekslende og varieret hverdag med en bred kontaktflade på hele værkstedsområdet.

Dine primære arbejdsopgaver indebærer følgende områder:
• Understøtte vores arbejdsmiljøorganisation
• Rådgive og vejlede for arbejdsmiljøområdet
• Risikovurdere på arbejdspladser og udstyr
• Indgå aktivt i arbejdet med Arbejdstilsynet
• Koordinere og udvikle sikkerhedsprocedurer
• Sagsbehandling, herunder særligt kemiske arbejdspladsvurderinger

Rejseaktiviteter vil forekomme i forbindelse med kompetenceudvikling, møder, audit og evt. støtte til øvrige værksteder ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Om dig

Vi forestiller os, at du enten er ingeniør eller har en erhvervserfaring uddannelse som du har suppleret med en akademiuddannelse. Dette er et krav til stillingen, hvis du på ansøgningstidspunktet ikke opfylder kravet, skal du være indforstået med at gennemføre denne.

Det vigtigste er at du har en god sikkerhedsforståelse og god viden inden for kemi og arbejdsmiljø. Du har stor forståelse for processer og sagsbehandling, da du får en central rolle inden for alle områder af arbejdsmiljølovgivningen både på det fysiske og psykiske område. Du har gerne erfaring med arbejdsmiljøledelsessystemer.

Kendskab til SAP og SAFETYNET vil være en fordel, men ikke et krav, da det kan blive en del af din kompetenceudvikling.

Du er kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i dit arbejde. Du er imødekommen, kan skabe netværk, bidrager til et godt fællesskab og er med til at skabe positive rammer for samarbejde.

Da en del af vores arbejdsinstruktioner og faglige udtryk også foregår på engelsk, ser vi gerne, at du har gode sproglige egenskaber i både dansk og engelsk i skrift og tale.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet i henhold til gældende relevant overenskomst. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos områdechef major Rasmus Lindegaard Christensen på telefonnr.: 20712975. . Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfristen er den 24. september 2023. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Vest - Nørresundby, Gammel Høvej 34I, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185089&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892739

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet