Botilbuddet Valmuehaven søger en engageret og frisk omsorgs- og pædagogmedhjælper

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Der lyder høj musik og sang fra aktivitetsrummet, en har sat sig ved trommesættet, en anden synger for fulde drag, og en tredje byder op til dans. Vejret er godt, en borger ønsker at frokosten skal nydes udenfor, bålet bliver tændt i bålhytten og pølser bliver grillet. Det er ikke til at være i tvivl om, hvilken glæde musikken og samværet giver borgerne. Som medarbejder her handler det om at støtte andre i at få en oplevelse af at være betydningsfuld i eget liv og facilitere gode rammer, som giver livskvalitet.

Valmuehaven søger en omsorgs-og pædagogmedhjælper til 4 mdr. vikariat med gennemsnitlig 30 timer ugentligt.

 Om Valmuehaven:

På botilbuddet Valmuehaven bor der 12 voksne mennesker med varierende grad af fysisk og psykisk udviklingshandicap. Flere af har tillige udviklet demens og har generelt behov for støtte og hjælp i forhold til såvel personlige- som praktiske gøremål.

Vi er af den overbevisning, at alle har drømme, og at alle skal opleve at være betydningsfulde i eget liv, såvel som i andres liv. I dagligdagen på Valmuehaven spotter vi tegn og signaler i både krop og stemme, den ’gnist’ som viser vejen for, hvad den enkelte er motiveret for at prøve eller lære. Det kan være individuelt og meget ofte også i relation til andre i et betydningsfuldt samvær. Vi sætter rammerne og facilitere, så indbyrdes relationer og kommunikation - også til fx pårørende - opstår på egne præmisser. 

 Vi forventer, at du:  

  • Er god til at indgå i relation med mange forskellige mennesker.
  • Er en imødekommende, fleksibel og ansvarsbevidst person.
  • Har tillid og tiltro til andre.
  • Er engageret og initiativrig.

Her vil du opleve: 

  • Et botilbud med stort fokus på at se den enkeltes initiativ og gnist som udtryk for, hvad man kan bringe i spil til glæde for sig selv og andre.
  • At der er hjælpsomhed og et godt kollegialt samarbejde på tværs af fagligheder.
  • At du får oplæring i forflytning, sundhedsfaglige opgaver, magtregler mv.

Arbejdsstedets adresse:

Bo- og dagtilbud Valmuehaven Toftegaardsvej 1, 9381 Sulsted.

Vil du vide mere?

Stillingen hører til Aalborgs kommune Voksenafdeling i Job- og Velfærd forvaltningen. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til i uge 31 at kontakte assisterende leder Ann Maj Krogh Kjær-Rasmussen på tlf. 22204606.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.

Ansættelse snarest muligt, eller aftale.
Forud for endelig ansættelse indhentes straffeattest og reference.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommunes Voksenafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksenafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:


I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger. 

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Toftegårdsvej, 1, 9381 Sulsted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aalborg.career.emply.com/ad/botilbuddet-valmuehaven-soger-en-engageret-og-frisk-omsorgs-og-paedagogmedhjaelper/jjx6p7/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882526

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet