Er du vores nye klejnsmedelærling til Struktur- og maskinværkstedet ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Aalborg?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde med jern og stål, og kan du se fordele ved en klejnsmed-uddannelse ved Forsvaret, hvor du:
• får en målrettet og professionel uddannelse inden for klejnsmed området
• bliver en del af en anderlederes og spændende arbejdsplads
• bliver en del af superfedt team med højt humør og tæt samarbejde


Om os

Vi kaldes for Vedligeholdelsesområde Aalborg og vi fokuserer på dybdegående Base Maintenance af helikoptere og kampfly samt komponentvedligeholdelse. Vi har 7 forskellige specialværksteder, et logistikelement og en planlægningssektion. Dette betyder, at du vil blive en del af en stor organisation med 330 kolleger, hvoraf 23 af os er lærlinge.

Du bliver en del af et højt specialiseret værksted, der varetager vedligeholdelsesopgaver i forbindelse med reparation og fremstilling af komponenter, samt strukturarbejde på Forsvarets helikoptere og kampfly. Derudover er vi en afdeling hvor smil, god humor og dygtige kollegaer præger vores dagligdag. Vi er super klar til at tage imod dig.


Om stillingen

Klejnsmedeuddannelsen varer ca. 3 ½ år, og vil bestå af kortere skoleophold og praktik. Du vil arbejde både praktisk og teoretisk med komponentvedligeholdelse vekslende mellem værkstedet i Nørresundby og på teknisk skole. Din Uddannelse afsluttes med en svendeprøve.

Rejseaktiviteter i forbindelse med din uddannelse kan forekomme.


Om dig

Du har et nyere bestået grundforløb 2 for klejnsmedeuddannelsen eller i gang med et grundforløb 2. Vores arbejdsinstruktioner og faglige udtryk foregår primært på engelsk, og der er en del matematiske beregninger, derfor er du god til dansk, engelsk og matematik.

Du er en succes hos os, når du viser ansvarlighed og yder kvalitet. Vi forventer, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre.

Derudover vil du opleve, at du skaber værdi hos os, når du:

• Ønsker at blive en dygtig klejnsmed
• Er nysgerrig og engageret af natur


Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker i Staten.
For dig, som er under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 11.886,92 kr. pr. måned. Er du over 25 år, vil lønnen være 20.604,51 kr. pr. måned. Lønnen er oplyst i april 2023 niveau.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om uddannelsen, er du velkommen til at kontakte Mads Snedker Klitgaard på telefon 2346 1454.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte
Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Liv Malene Rasmussen på telefon 7281 9454.

Sådan søger du:
Søg stillingen via linket. De dokumenter du som minimum skal uploade er, din motiverede ansøgning, dit CV, folkeskolens eksamensbevis, grundforløbsbeviset fra den tekniske skole og eventuelt en Realkompetencevurdering, hvis du er over 25 år gammel. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter i PDF format, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 23. juni 2023. Samtaler afholdes løbende.
Forventet tiltrædelse den 01. august 2023 eller efter aftale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinations-divisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjene-ste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Aalborg, Lufthavnsvej 46, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183695&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848298

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet