BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du stor lyst til at hjælpe indsatte, og deres familier, til at få etableret en hverdag igen efter endt fængselsstraf? Samt støtte og motivere den enkelte med at skabe et liv uden kriminalitet?
Hammer Bakker Udslusningsfængsel er en lille arbejdsplads i kriminalforsorgen. Vi ligger naturskønt i Hammer Bakker ved Vodskov. Her afsoner 27 indsatte den sidste del af deres straf, heraf enkelte i vores familiehus, der er et særligt forebyggelsestilbud til udsatte familier, hvor en forælder skal afsone en straf. Familiehuset tilbyder muligheden at afsone sammen med sin familie og en specifik familiebehandling til beboere med børn. Familiehuset arbejder ud fra en systemisk og narrativ referenceramme, og gør i høj grad brug af neuropædagogiske og mentaliserende tilgange i arbejdet. Du vil blive tilknyttet familiehuset, hvortil der er ansat en familiebehandler, en socialrådgiver og to pædagoger.
I familiehuset arbejder vi bl.a. med følgende problematikker:
- At mindske børns traumer i forbindelse med en forælders frihedsberøvelse.
- At fremme udviklingsmuligheder for børn og familier via familiebehandling.
- At styrke familiens og det enkelte barns ressourcer og dermed styrke familiens og barnets muligheder for udvikling via familiebehandling.
- At afdække og støtte familiens ressourcer og udviklingsbehov således at børnenes sundhed, trivsel og udvikling fremmes.
- At samle observationer og beskrive disse skriftligt, således at kommunen er klædt bedst muligt på til at støtte familien, når den igen skal stå på egne ben.
- Følge familiens hverdag og være tilgængelig/opsøgende for at kunne yde støtte ved behov.
- ADL (almindelig daglig livsførelse), herunder hjælp med madlavning, indkøb etc.
- Samtaler med forældre i forhold til barnets udvikling og trivsel.
- Børnesamtaler.
- Pædagogiske aktiviteter.
- Behandlingsture.
- Inddragelse af relevant professionelt samt familiært netværk.
- Udarbejdelse af statusrapporter.
- Udarbejdelse af livsbog.
- Gruppeforløb for børn og voksne.
- Er uddannet pædagog, gerne med flere års erfaring fra Familiebehandling i døgn eller dagregi.
- Har kendskab til arbejdet med socialt udsatte børnefamilier og kan arbejde tværfagligt.
- Kan og vil dokumentere sit arbejde og har en god skriftlig formuleringsevne.
- Har lysten til at planlægge og udføre pædagogiske aktiviteter, både inden- og udendørs.
- Har evnen til både at være pædagogen der leger med barnet på gulvet og som klæder forældrene på via råd og vejledning.
- Har indgående kendskab til barnets normaludvikling samt evnen til at se fejludvikling.
- Kan se bag om adfærd og fremme udviklingsmuligheder hos den indsatte.
- Er ansvarsbevidst, kan arbejde selvstændigt og er loyal overfor trufne aftaler.
- Er fleksibel i tanke og handling, men evner også at sætte grænser og holde fast.
- Er struktureret og fleksibel i adfærd og handling, samt er i stand til at reflektere over egen og andres praksis.
- Har stor rummelighed og tålmodighed og kan bevare overblikket i pressede situationer.
- Vil bidrage med humor og fokus på positiv udvikling – både i forhold til beboere på familieafdelingen og arbejdsmiljøet på udslusningsfængslet.
- Efterlever Kriminalforsorgens værdier og menneskesyn.
- Du vil blive en del af et team på 4, hvor der er mulighed for at få indflydelse på dagligdagen i Familiehuset.
- Tæt samarbejde og sparring med teamet, i en til tider, hektisk hverdag.
- Ekstern supervision.
- Ugentlige teammøder.
- 4 ugentlige vagter (2-3 af disse til kl. 20), fordelt på hverdage og søndage (som udgangspunkt hver anden søndag).
Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.
Arbejdsstedet er Hammer Bakker Udslusningsfængsel, Pitsvej 7, 9310 Vodskov.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og er med tiltrædelse fra den 1. september 2023.
Hvem er vi?
Hammer Bakker Udslusningsfængsel er en enhed under Institution Vendsyssel, som også består af Kragskovhede Fængsel.
Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 13. august 2023.
Vi forventer at holde samtaler den 17. august 2023.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.
Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef René Nielsen på tlf. 7255 4636, eller familiebehandler Juggie Stouby på tlf. 7255 1547.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Pension Hammer Bakker, Pitsvej 7, 9310 Vodskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170822&DepartmentId=8537&MediaId=2733&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876065