BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at prøve kræfter med en spændende stilling i Arktisk Kommando, der har internationalt fokus og god trivsel?
Om os
Sektionen, kaldet J1, indgår i operationsstøttesøjlen ved Arktisk Kommando. Det betyder at vi støtter kommandoens operationer og aktiviteter logistisk. Sektionen består af 15 medarbejdere, og vores funktion er, at sikre at Arktisk Kommandos stab er velfungerende indenfor bl.a. drift, IT, forsyning, administration og militær sikkerhed.
Vi adskiller os på mange måder fra tjenestesteder i Danmark. Procedurer, der tages for givet på en kaserne, en flyvestation eller flådestation, findes ikke hos Arktisk Kommando. Derfor har J1 stor kontakt til øvrige virksomheder i Nuuk, der servicerer Arktisk Kommando med blandt andet rengøring, snerydning, alarmovervågning og transportopgaver.
Vores opgaver bærer præg af det internationale fokus på udviklingen i den arktiske region. Et fokus, der kun kan forventes at øges inden for de næste år. Du vil derfor blive en del af en arbejdsplads, hvor du er med til skabe et sikkert Arktis i samarbejde med nationale og internationale partnere.
Udover at tilstræbe et stærkt kollegialt sammenhold, gør vi som arbejdsplads, meget for at have et godt socialt sammenhold. Dette blandt andet med arrangementer for hele familien. Derudover har du mulighed for at blive en del af Arktisk Kommandos båd- og hyttelaug. Vi har også indgået en fordelagtig aftale om abonnement hos Fitness.gl og svømmehallen i Nuuk.
Om stillingen
Du vil skulle indgå i J1 sektionen i Nuuk, der varetager drift af etablissement, tjenesteboliger, materiel, køretøjer, våben og ammunition m.m. i Nuuk. Det er en fuldtidsstilling svarende til 37 time om ugen.
Vi tilbyder et spændende og alsidigt job, med en til tider lang og hektisk hverdag. Du indgår i et team, som via mangeartede opgaver direkte skaber forudsætninger for Arktisk Kommandos opgaveløsning, og hvor du som medarbejder får mulighed for såvel faglig som personlig udvikling.
Stillingen har et omfattende og højt fagligt indhold, og du kan derfor forvente en dynamisk og afvekslende hverdag. Med udgangspunkt i de operative opgaver, stilles der store krav til fleksibilitet og selvstændighed for kontinuerligt at yde den bedste mulige driftsstøtte til AKO stab.
Som korporal og NK i driftselementet vil dine primære arbejdsopgaver m.m. være som listet nedenfor:
• Beholdningsansvarlig for af myndighedsbeholdninger i Nuuk og Thule
• Beholdningsansvarlig for Lager Danmark beholdninger i Nuuk og Thule
• Fører tilsyn med AKO boligmasse
• Oprettelse af indkøbsrekvisitioner i DeMars i forbindelse med indkøb af reservedele og forsyningsgenstande for AKO stab.
• Foretage indkøb/rekvisitioner af ETAB materiel til AKO tjenesteboliger og AKO bygninger.
• Udføre varemodtagelse og foretage modtagekontrol.
• Foretage returnering af materiel til depot i Danmark.
• Udlevere/bytte mundering via ZMUDA.
• Oprette vedligeholdelsesmeddelelser (VHM) på AKO køretøjer og anlæg i Nuuk.
• Foranstalte at der genereres en månedlig forbrugs- og kontrollister.
• Føre tilsyn og kontrol af våben og AMMO.
• Oprette sager i MDG vedrørende normering og stamdata.
• Yde støtte til eksterne enheder fra bland andet FLV og SVN.
Du refererer til leder drift og arbejder i dagligdagen tæt sammen med driftssektionens øvrige medarbejdere. Derudover skal du støtte underlagte enheder inden for logistikområdet samt virke som logistikspecialist for staben.
Om dig
Du er udadvendt, imødekommende, serviceminded, fleksibel og positiv – både i travle perioder og i vinterperioderne, hvor det arktiske klima udfordrer udendørsaktiviteter. Du er tolerant og evner at bidrage aktivt til, at få et samarbejde til at fungere med dine kollegaer på trods af forskelligheder og private forhold.
Du kan arbejde selvstændigt og systematisk inden for givne rammer og du sætter faglighed højt og forståer at bruge dine kvalifikationer og erfaringer til og holde et højt fagligt niveau i opgaveløsningen.
Du skal have et stort kendskab inden for SAP myndighedsbeholdning og Lager Danmark og gerne erfaring inden for PM området, og du skal være velbevandret i Microsoft Office pakken, da denne anvendes dagligt.
Du skal have gennemført uddannelsen som korporal eller være egnet til denne.
Du skal have kørekort til minimum kategori B samt være sikkerhedsgodkendt til HEM.
Det er en stor fordel, hvis du har truck certifikat.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er, afhængig af værnstilknytning, reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, eller den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen bestrides som midlertidig tjeneste ved Arktisk Kommando i Nuuk, Grønland for en afgrænset periode på to år. Du vil beholde dit nuværende tjenestested under opholdet i Grønland.
Du vil få stillet fri bolig til rådighed samt ydelser jf. Grønlandsaftalen (FPTBST 564-15).
Dit faste tjenestested vil være i Nuuk.
Bemærk at tidsforskellen mellem Danmark og Nuuk er 4 timer (bagud).
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte SSG Jens Bertelsen Jørgensen på tlf. +299 36 40 00.
Om specifikke grønlandske forhold kan du kontakte HR-partner Kaare Bak ved
Forsvarsministeriets Personelstyrelse på tlf. +299 491104 eller mail FPS-KAA@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Malik Larsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 91 57 eller mail FPS-AML@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 23. august 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Arktisk Kommando
Arktisk Kommando er en operativ kommando med ansvar for alle Forsvarets indsættelser i Nordatlanten og Arktis. Kommandoens ansvarsområde omfatter både Grønland og Færøerne samt omkringliggende havområder.
Arktisk Kommandos mission er at beskytte Kongeriget i Arktis. Det indebærer evnen til at kunne håndtere kriser og ultimativt at gennemføre militært forsvar af Grønland og Færøerne – i samarbejde med andre nationale og internationale hovedkvarterer. I Arktisk Kommando har vi indsat enheder fra Søværnet og Flyvevåbnet i operativ kontrol 24/7, hvilket kræver engagement og en Combined/Joint tilgang til opgaverne. Vi gennemfører overvågning samt suverænitetshævdelse – året rundt. Vi løser samtidig en lang række vigtige operative opgaver fx eftersøgnings- og redningstjeneste, miljøovervågning, fiskeriinspektion og støtte til det civile samfund. Det kræver forudseenhed og tæt samarbejde med de statslige og militære myndigheder i nabolandene til Grønland og Færøerne. Ved behov kan Kommandoen forstærkes af enheder fra alle værn samt Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.
Arktisk Kommando har hovedkvarter i Nuuk, hvor der for tiden arbejder omtrent 70 medarbejdere. Derudover har kommandoen personale flere steder på øst- og vestkysten af Grønland, på Færøerne samt i Danmark.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kaserner, Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184932&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889237