BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for logistik og har service som fokusområde, og har du erfaring indenfor SAP? Så det dig vi kan bruge som forsyningshjælper (FSHJ) ved Stabsdelingen i 1 LOGBTN.
Om os
1. Logistikbataljon er garnisoneret på Aalborg kaserner og indgår i 1. Brigade som dispositionsenhed. Bataljonen består, ud over stab og stabsdeling af fire faste underafdelinger, med enkelte elementer udlagt til andre garnisoner.
Stabsdelingen består af 19 soldater. Stabsdelingen yder støtte til staben i 1.Logistikbataljon såvel i felten som i garnisonen. Vi er en professionel enhed, som lægger stor vægt på at alle soldater lever op til deres ansvar som professionelle soldater og samtidig er i besiddelse af et højt forandringsberedskab. Dette er kendetegnet ved en professionel og initiativrig attitude som soldat, hvor faglig stolthed er en selvfølge.
Om stillingen
Du vil indgå i Stabsdelingen som forsyningshjælper. Forsyningsgruppens primære opgave er, at understøtte ST/1 LOGBTN og Stabsdelingens interne logistik på kamppladsen med forsyninger.
I den daglige tjeneste har delingen stor fokus på uddannelse af delingen samt vedligeholdelse af soldaterfærdigheder. Du skal derfor forvente et højt tempo, hvor alle aktiviteter understøttes af forsyningsgruppen. Arbejdsopgaverne vil være afvekslende og du vil have en bred berøringsflade både med delingen, depotet og vedligeholdelsesstrukturen.
Du vil primært skulle håndtere materiel, både fysisk og regnskabsmæssigt. Derfor er det vigtigt, at du kan se dig selv, både arbejde med IT og udføre manuelt arbejde med fokus på grundighed og detaljer.
Om dig
Du er konstabel med tilfredsstillende tjeneste.
Du har kørekort til kategori B, og gerne kørekort til kategori C og C/E.
Det er absolut nødvendigt, at du har en professionel indstilling til tjenesten generelt og derfor kan virke som rollemodel.
Du kan arbejde selvstændigt og med en naturlig forudseenhed, for på den måde at bidrage aktivt til en smidig opgaveløsning. Vi forventer, at du er i stand til at anvende din arbejdstid fornuftigt, og kan tage styring af en arbejdsopgave, så den bliver løst korrekt og til tiden.
Du er en udadvendt person, er serviceminded, har gode enkeltkæmperfærdigheder, og har en god fysik.
Det er ønskeligt, at du har erfaring indenfor SAP – dog skal du ikke nødvendigvis have SAP-kursus i ”Myndighedsbeholdning”.
Det er ønskeligt, at du har truckcertifikat, og grunduddannelse i ADR.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested er Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Deborah Gomes på telefon 40 10 84 43.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 20. august 2023 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2023 eller hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kaserner, Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184461&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875837