BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Biopejs-shop.dk ApS søger en kontor- og økonomielev, der mestrer tal og har lyst til at løse mange forskellige opgaver i en travl international virksomhed.
Vi tilbyder dig en alsidig kontor- og økonomiuddannelse i en spændende Gazelle-virksomhed med høj vækst. Uddannelsen vil være med start 1. september 2023, og vil være i vores afdeling i Langholt - 10 minutter nord for Aalborg.
I forbindelse med stillingen vil det være et krav, at du skal have afsluttet/eller være ved at afslutte en EUX eller HHX. Alternativt har du en STX/HTX/HF/EUX (teknisk) suppleret med den adgangsgivende 5 ugers supplerende uddannelse (EUS).
Vi forventer:
- Du tager ansvar og kan arbejde selvstændigt.
- Har flair for tal og bidrager med løsninger.
- Taler og skriver dansk og engelsk.
- Er mødestabil og motiveret.
Dit elevforløb vil være meget varierende med forskellige arbejdsopgaver i vores internationale selskaber. Du vil blive en del af vores bogholderi, hvor du vil assistere og sparre med virksomhedens bogholder. Herudover vil du indgå i vores kunde- og udviklingsteam med ca. 25 medarbejdere.
Arbejdsopgaver:
- Debitorstyring.
- Kreditorstyring.
- Momsafstemning.
- Bogføring og afstemning.
- Pris-, valuta- og gebyroptimering.
Dine arbejdsopgaver vil afhænge af sæsonbestemt travlhed i virksomheden.
Vi vil tilbyde dig et udfordrende elevforløb, hvor der vil være fokus på personlig udvikling. Efter din uddannelse vil du være ekspert i økonomi vedr. e-handel i et internationalt aspekt. Hertil vil du have opbygget en grundig viden omkring at drive e-handel og generelt online marketing.
Om Biopejs-shop.dk
Biopejs-shop.dk er en virksomhed med hovedsæde i Langholt nær Aalborg. Vi har showroom i Langholt, Valby og London. Vi besidder ca. 25 medarbejdere på tværs af afdelinger, og medarbejderstaben inkluderer forskellige nationaliteter til vores respektive markeder.
Vi har i fem år i træk fået Børsens Gazelle-pris, hvilket bevidner vores høje vækstrate. Virksomheden er meget ambitiøs, men med højt til loftet og en uformel omgangstone i dagligdagen.
Biopejs-shop.dk tilbyder kantineordning, årlige fester, fredagsbar og meget mere.
Ansøgninger håndteres løbende.
Kontakt os for spørgsmål vedrørende stillingen eller send din ansøgning på job@biopejs-shop.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Biopejs-shop.dk ApS, Gravsholtvej, 9310 Vodskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: Ca@biopejs-shop.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5826271