Lager- og logistikoperatør til Logistikelementet ved Vedligeholdelsesområde Aalborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet lager- og logistikoperatør og brænder du for, at arbejde med Forsvarets lagerbeholdning? Så har du mulighed for, at bringe din faglighed i spil, samtidig med, at du udfordrer og dygtiggøre dig selv igennem spændende arbejdsopgaver og kompetenceudvikling. Så kom og bliv en del af vores hold på en arbejdsplads ud over det sædvanlige.

Om os

Vedligeholdelsesområde Aalborg arbejder med dybdegående Base Maintenance af helikoptere og kampfly samt komponent vedligeholdelse. Du får 330 kolleger der arbejder på 7 forskellige specialværksteder, et logistikelement og en planlægningssektion.

Vi er en unik arbejdsplads der leverer høj grad af kvalitet i arbejdet inden for bl.a. flyvedligeholdelse. Du får et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor fællesskab, trivsel og sikkerhed er en naturlig del af hverdagen. Du får mulighed for faglig og personlig udvikling.

Vi går ind for en god balance mellem privat og arbejdslivet, og tilbyder dig fleksibel arbejdstid med flekstidsordning. Din frokostpause er en del af arbejdstiden, og din pensionsordning er arbejdsgiverbetalt.

Om stillingen

Stillingen er ved Lager- og logistikelementet i Aalborg. Du bliver en del af et hold, der har ansvaret for vareudlevering, hvor du får et tæt samarbejde med dine erfarne kolleger.

Du bliver en del af et højt specialiseret element med 16 kolleger og 3 lærlinge, der varetager logistiske opgaver for hele værkstedsområdet.

Dine primære arbejdsopgaver indebærer følgende områder:
• Udlevering af materialer og komponenter.
• Oplægning af materialer på lokationer.
• Plukning af ordrer.
• Dispekspedition af interne kunder fra værkstedet.
• Emballering af nurenoverede komponenter til flyvedligeholdelse.
• Medvirke til oplæring af lager- og logistikoperatørelever.

Om dig

Du har en faglig profil som lager- og logistikoperatør eller anden relevant uddannelse. Da en del af dine arbejdsopgaver foregår igennem SAP Logistikmiljø, vil kendskab til SAP være en fordel men ikke et krav, da det kan blive en del af din kompetenceudvikling.

Vi forventer at du har kørekort kategori B samt gaffeltruckcertifikat.

Vi arbejder med flyvedligeholdelse, så du er struktureret, omhyggelig og systematisk i dit arbejde.

Da en del af vores arbejdsinstruktioner og faglige udtryk også foregår på engelsk, forventer vi at du behersker både dansk og engelsk på et relevant fagligt niveau.

Du bidrager til et godt fællesskab og er med til at skabe positive rammer for et godt samarbejde.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriets og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale mellem Rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F). Aflønning sker med en løn på 25.994,74 kr. pr. måned.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Dit faste tjenestested er Aalborg.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte overassistent Morten Hansen på telefon 2573 4419.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Katharina Ankjær Hammer på telefon 7281 9151.

Ansøgningsfristen er den 1. september 2023. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Ansættelse efter aftale.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Vest - Nørresundby, Gammel Høvej 34I, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184941&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889416

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet