BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde i et sundhedsfagligt team på et infirmeri, er det nu, du skal søge.
Om os
Infirmeriet på Aalborg Kaserne er en kombinerede læge- og tandklinik.
På infirmeriet bliver overlæger, sygeplejersker, tandklinikpersonale og en medic dine kolleger.
Vi foretager helbredsundersøgelser, varetager de værnepligtiges sundhedsfaglige problemstillinger, vurderer akutte tilstande hos det fastansatte personel og støtter/rådgiver langtidssygemeldte medarbejdere.
Vi foretager derudover skadestuearbejde, vaccinerer og udfærdiger diverse attester. Kort sagt: Vi passer på dem, der passer på os!
Om stillingen
Dine arbejdsopgaver består i assistance til læger og sygeplejersker ved behandlinger og vaccinationer.
Du skal desuden foretage forundersøgelser til konsultationer og helbredsgodkendelser såsom EKG, blodtryksmåling, høreprøver og urinundersøgelser med mere.
En lige så vigtig opgave er at bistå med infirmeriets administrative/ logistiske opgaver med støtte fra FSK stab, herunder arbejdstidsregistrering, fakturabehandling, rejseafregning, ajourføring af stamdata, arbejdstidsregistrering og rekvirering af materiel.
Du vil også skulle deltage i pasning af infirmeriets reception med besvarelse af telefonopkald og modtagelse/registrering af patienter i den elektroniske patientjournal.
Vi lægger vægt på et uformelt og trygt arbejdsklima til gavn for både medarbejdere og brugere.
Om dig
Du er uddannet medic.
Det er en fordel, hvis du har uddannelse i og erfaring med DeMars inden for det administrative og logistiske område.
Som person er du udadvendt, selvstændig, serviceminded og kvalitetsbevidst, da vi løser mange forskellige opgaver.
Afhængig af dine forudgående kvalifikationer, må du påregne – især i starten – en del oplæring og kursusdeltagelse. Vi lægger vægt på udvikling af både dine faglige og personlige kompetencer.
Du har kørekort til personbil.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er, afhængig af værnstilknytning, reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, eller den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Infirmeri Nordjylland, overlæge Sven Gilberg på telefon 72 81 81 12 eller via mail FSK-I-CHNJ@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Tobias Bredahl Steen Jensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 92 82 eller mail FPS-TBJ@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 31. juli 2023.
Samtaler forventes afholdt medio august. Stillingen er til besættelse snarest muligt herefter.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FOSVARETS SANITETSKOMMANDO:
I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og skolerne Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej 53, 9430 Vadum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183811&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851794