Motormekaniker til 2. Sanitetskompagni ved 1. Logistikbataljon

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en mekaniker til vores vedligeholdelsesgruppe. Vi er på udkig efter en uddannet motormekaniker med gode samarbejdsevner og en professionel indstilling til jobbet.
Er du konstabel med en faglig baggrund som lastvognsmekaniker, alternativt er du udlært mekaniker civilt og ønsker en karriere som mekaniker i forsvaret, hvor du gennemfører din værnepligt og efterfølgende uddannes som professionel soldat, så skal du søge denne stilling. Vi tilbyder en spændende hverdag for dig ved vores vedligeholdelsesgruppe.

Om os

1. Logistikbataljon er en operativ bataljon under Hærens 1. Brigade. Bataljonen er placeret på Aalborg kaserner. Bataljonens opgave gør at hverdagen for bataljonen er delt mellem en dagligdag på Aalborg kaserner og øvelsesaktiviteter i ind og udland.

Der er fire kompagnier i bataljonen, 1. Forsyningskompagni, 2 Sanitetskompagni, 3. Vedligeholdelseskompagni og 4. Transportkompagni. Fælles for alle kompagnier er, at de udelukkende består af fastansatte soldater, og at det soldatermæssig håndværk er i højsædet. Dette er kendetegnet ved en professionel og initiativrig attitude, hvor selvstændighed, god fysisk form og faglig stolthed er en selvfølge.

2. Sanitetskompagni består af i alt 8 delinger hvoraf den ene er vores kommandodeling, som vedligeholdelsesgruppen er en del af.

Dagligdagen i vedligeholdelsesgruppen byder selvsagt på vedligeholdelse og reparation af kompagniets forskellige køretøjer (EAGLE 4, GD, PIRANHA V, MAN HX) og materiel samt fornyelse af viden og færdigheder indenfor eget speciale.

Vi er alle erfarne folk, og arbejder i et godt team. Dette giver en unik mulighed for at kunne sparre med og udfordre hinanden fagligt, også på tværs af tilhørsforhold og personelgrupper. Vi har en god tone i gruppen og støtter hinanden med opgaver på tværs. Der er plads til det sociale i gruppen og som en del af kommandodelingen.

Vi har fysisk træning 1-2 gange om ugen for at vedligeholde vores fysiske form.

Vedligeholdelsesgruppen holder til i en stor garage med et tilstødende kontor. Vi har gode arbejdsforhold med plads til at kunne fokusere på vores kerneopgave.

Den daglige arbejdstid er som udgangspunkt fra 07.45 til 15.15, med et antal øvelser samt skydeperioder fordelt over året, hvor man får mulighed for at udvikle sig som soldat.

Om stillingen

Dine primære opgaver som mekaniker vil være:
- Diagnosticere, reparere og støtte i udformning af vedligeholdelsesmeddelelser.
- Støtte KMP enheder i forbindelse med vedligeholdelse i forhold til uddannelse, råd og vejledning
- Under øvelser at fungere som kører eller vognkommandør på vedligeholdelsesgruppens køretøjer
- Diagnosticere, reparere og gennemføre eftersyn på forsvarets køretøjer efter FØ anvisning, evt. som del af fremskudt reparationskapacitet.
- Foretage brugereftersyn på udleverede køretøjer, herunder optælling/mønstring af køretøj og materiel.
- Bemander og betjener endvidere evt. køretøjsmonteret våben.

Henset til kompagniets operative opgave vil du skulle løse ovenstående opgaver under både garnisons og feltforhold.

Om dig

Du har færdiggjort din uddannelse som lastvognsmekaniker – alternativt som personvognsmekaniker.

Det er ønskeligt at du er uddannet konstabel, alternativt har gennemført værnepligten.

Du kan arbejde selvstændigt og med en naturlig forudseenhed for på den måde at støtte op om kompagniets samlede opgaveløsning. Vi forventer, at du er i stand til at udnytte din arbejdstid fornuftigt, kan tage ansvar for tildelte opgaver og sikre at opgaverne bliver løst korrekt og til tiden.

Det er et krav at du har kørekort kategori B, og ønskeligt at du har C og E

Det er ligeledes også ønskeligt at du har kran- og truckcertifikat, samt at du har ADR-bevis.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Patrick Skoda på telefon 41 38 57 61.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 3. september 2023 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. november 2023 eller hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kaserner, Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184609&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877856

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet