Næstkommanderende til Forsyningscenter Aalborg.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Evner du at holde hovedet koldt og bevare overblikket i en hverdag præget af mange forskellige opgaver? Besidder en solid logistisk erfaring inden for praktisk genforsyning? Så er du måske den, vi står og mangler som vores nye kollega ved Forsyningscenter Aalborg.

Om os

Forsyningsafdelingen en del af Supply Chain Division ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Supply Chain Division og Forsyningsafdelingen leverer direkte logistisk genforsyning og tjenesteydelser til alle koncernens enheder og brugere. Opgaveløsningen sker gennem afdelingens forsyningscentre, der er organiseret i to forsyningssektioner - begge med hovedsæde i Karup – hvor også nærmeste chef er placeret.

Vores kerneopgave er at genforsyne enheder og brugere på og omkring garnisonen, men omfatter også levering af logistik til enheder og brugere indsat i operationer uden for Danmarks grænser samt ved Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

Opgaverne løses i tæt koordination med de relevante enheder og myndigheder med henblik på proaktivt at skabe bedst mulig basis for levering af den ønskede logistik til opgaven, til enheden og til soldaten. Vi holder en uformel tone, men sætter vores faglighed, og det at kunne yde en rigtig god og stabil service for vores kunder, højt.

Forsyningscenter Aalborg består af en varemodtagelse, en vareudlevering, et lager, et munderingsafsnit samt en filial i Brabrand. Herudover driver vi også et lokalt autoservicecenter for Forsvarets delebilsordning.

I alt er vi 22 kollegaer til at varetage centrets opgaver og daglige drift.

Om stillingen

Du vil i samarbejde med lederen for Forsyningscenter Aalborg stå for den daglig drift af centeret.

Dit virke som næstkommanderende på centeret, indbefatter bl.a.:

• Være stedfortræder for leder Forsyningscenter
• I et samarbejde med de blandt andre de ansatte forestå planlægning og daglig drift af Forsyningscentret
• Forestå vartning af al materiel henhørende under Forsyningscenteret samt
• Varetage beholdningsansvaret for centrets myndighedsbeholdning

Vi forventer, at du har relevant erfaring inden for logistisk genforsyning – gerne som leder af et depot e. lign. Du skal have erfaring med ledelse af mennesker, herunder ledelse og koordinering igennem teams. Ikke mindst skal du have lyst til at indgå i en proaktiv udvikling af den logistiske forretning.

Du er helhedsorienteret, fremsynet og besidder gode kommunikationsevner skriftligt såvel som mundtligt. Du evner at koordinere og integrere mangeartede hensyn i forbindelse med løsningen af de mange forskellige daglige opgaver.

I dit daglige virke er du i stand til at handle selvstændigt. Du arbejder målrettet og struktureret med tilpas fleksibilitet og omstillingsparathed, således at dit daglige ledelsesvirke er præget af en fleksibel tilgang.

Om dig

Til Forsyningscenter Aalborg søger vi en næstkommanderende med erfaring inden for logistik og forsyningstjeneste. Du er seniorsergent eller oversergent med potentiale til udnævnelse til seniorsergent efter indtrædelse i stillingen.

Vi forventer, at du har relevant erfaring inden for logistisk genforsyning – gerne som leder af et depot e. lign. Du skal have erfaring med ledelse af mennesker, herunder ledelse og koordinering igennem teams. Ikke mindst skal du have lyst til at indgå i en proaktiv udvikling af den logistiske forretning.

Du er helhedsorienteret, fremsynet og besidder gode kommunikationsevner skriftligt såvel som mundtligt. Du evner at koordinere og integrere mangeartede hensyn i forbindelse med løsningen af de mange forskellige daglige opgaver.

I dit daglige virke er du i stand til at handle selvstændigt, målrettet og er struktureret med tilpas fleksibilitet og omstillingsparathed, således at dit daglige ledelsesvirke er præget af en fleksibel tilgang.

Ikke mindst har du lyst til at indgå i en proaktiv udvikling af den logistiske forretning.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er slået op militært og civilt.

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CSG Claus Julius på telefon 2555 2017 eller chefen for 1. Forsyningssektion MJ Nikolaj Matzen på telefon 4070 2389.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Camilla Lindholm Elling ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CLE@mil.dk.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 29. juni 2023 og samtaler forventes afholdt i forlængelse af ansøgningsfristen.

Ansættelse pr. den 1. september, eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om SUPPLY CHAIN DIVISION
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’.

FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære.
Ca. 950 af FMI’s 1.900 medarbejdere er ansat i Supply Chain Division (SCD). Medarbejderne er fordelt på ca. 45 adresser rundt i hele landet med hovedsæde i Aarhus. SCD er en moderne logistisk virksomhed, som dagligt forsyner de danske soldater med alt fra snørebånd til køretøjer. Opgaverne er mange og spænder blandet andet over lagerstyring, forsyningskapacitet og lokalindkøb. SCD er en serviceorienteret virksomhed, som lægger stor vægt på kundeorientering og konkurrencedygtighed.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kaserner, Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183900&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854100

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet