BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde med udviklende og komplekse opgaver af afgørende betydning for logistiktropperne og Hæren? Har du evnerne til at arbejde i en afdeling, der stiller krav om en resultatsøgende, selvstændig og dynamisk indsats? Ønsker du en stilling, der tilgodeser et sideløbende studie eller en periode med tid til familien? Alt sammen i et miljø præget af behov for og krav til samarbejde, faglighed og helhedssyn, med opgaver som giver stor indsigt i logistiktroppernes og Hærens opgaveløsning og udvikling.
Så har vi jobbet til dig!
Om os
Trænregimentets Operations- og Planlægningsafdeling – i daglig tale S3/S5 – er en afdeling i centrum af Trænregimentets samlede opgaveløsninger. Afdelingen er i fred, krise og konflikt overordnet ansvarlig for at nyttiggøre og koordinere regimentets samlede kapaciteter i forhold til pålagte opgaver og Hærens prioriteringer.
S3/S5 er organiseret med en operations- og planlægningssektion.
S3/S5 har en omfattende opgaveportefølje, der rammer bredt og dybt såvel internt som overfor relevante samarbejdspartnere, herunder:
• Overordnet planlægning og koordination af Trænregimentets styrkeproduktion, styrkegenerering og styrkeindsættelse.
• Ansvarlig for planlægning og ledelse af stabsarbejder ifm. opstilling af nye logistiske- og
militærpolitifaglige styrkebidrag til internationale og nationale operationer samt beredskaber.
• Gennemfører nedbrydning af løbende opgaver, samt bidrager til Hærkommandoens opgaveformulering til Trænregimentet med henblik på koordination og ressourcestyring i forhold til regimentets samlede kapacitet.
• Deltager i Hærkommandoens operative planlægningsgrupper herunder bidrager til formulering af militære muligheder og anbefalinger.
• Nedbrydning af Hærkommandoens Årsbefaling og udarbejdelse af Trænregimentets årsbefaling.
• Koordinerende afdeling for større regimentale projekter herunder afgivelser til uddannelses- og øvelsesaktiviteter nationalt som internationalt.
• Planlægger, koordinerer og kontrollerer aktivitetsbestemte udgifter indenfor Trænregimentets myndighedsområde.
S3/S5 er kendetegnet ved en uformel omgangstone baseret på gensidig respekt for den enkeltes bidrag til den samlede opgaveløsning. Vi er en eksponeret afdeling med en stor kontaktflade, hvor udpræget selvstændighed og samarbejde er i højsædet. Du vil opleve en høj grad af frihed under ansvar i funktionen, og vi stiller af samme grund høje krav til vores medarbejdere.
Om stillingen
Planlægningssektionen består af i alt tre medarbejdere, en operationsofficer (KN/M321) og to operationsbefalingsmænd (CSG/M232 og SSG/M231). Som leder af planlægningssektionen er du således chef for to dedikerede og rutinerede medarbejdere, der refererer direkte til dig.
Sektionens opgaver retter sig primært mod regimentets overordnede og prioriterede aktiviteter samt den deraf afledte budgettering og økonomiopfølgning.
Du vil blive Regimentets POC i forhold til foresats styrkegenerering og overordnede uddannelsesrammer.
Desuden vil du få et solidt kendskab til regimentets virke og prioriteringer, hvilket du skal anvende i forbindelse med din rolle som koordinerende for regimentets månedlige ledelsesinformation til Hærkommandoen.
Sektionens primære opgaveportefølje er:
• Planlægning og ledelse af udarbejdelsen af regimentets overordnede aktivitetsoversigt under inddragelse af andre afdelinger og sektioner ved regimentsstaben såvel som regimentets dispositionsenheder og 1. Logistikbataljon ved 1. Brigade.
• Planlægning, tilrettelæggelse og styring af af regimentets aktivitetsbaserede budgettering for afdelinger ved regimentsstaben og regimentets dispositionsenheder under inddragelse af tilknyttet økonomipartnerelement.
• Gennemførelse af den månedlige og kvartalsvise økonomiopfølgning for regimentet, herunder styring af de kvartalsvise økonomiopfølgningsmøder med regimentets dispositionsenheder.
• Koordinerende for regimentets månedlige ledelsesinformation under inddragelse af regimentsstabens afdelinger.
• Ansvarlig for regimentets økonomidirektiv, som opdateres årligt.
• Uddannelse i og anvendelse af eMTEP ved regimentet.
• Overordnet koordinerende for regimentets støtte til Hærkommandoen og Landsdelsregionernes Host Nation Support opgaver.
• Koordinering og styring af de af foresat myndighed rejste støttebehov.
• Koordinerende for regimentets kursusudbud, kursusbehov og prioriteringer.
• Koordinering af regimentets samlede årlige terrænbestillinger og SKØVOS via Hærkommandoen.
• POC på forskellige tværregimentale opgaver primært med fokus på områderne uddannelsesvirksomhed, aktiviteter og budgettering.
Stillingen tilbyder gode vilkår for et evt. igangværende uddannelsesforløb f.eks. Master i Militære Studier. Individuel aftale om studieforhold vil kunne imødekommes i stort omfang. Tilsvarende, hvis du har fast tjenestested i en anden geografi eksempelvis Sjælland, er der mulighed for individuel aftale og fleksibilitet i forhold til tjeneste- og ansættelsesvilkår.
Om dig
Du er kaptajn og har gennemført Videreuddannelsestrin-I/L, Føringskursus eller ækvivalerende uddannelse.
Du har solid erfaring som officer inden for logistik- eller militærpolititjenesten. Det er en fordel, hvis du har et bredt kendskab til Trænregimentets organisation, virke og opgaveløsning og erfaring fra internationale missioner. Stabserfaring fra NIV II er ligeledes en fordel men ikke et krav.
Som person trives du godt med vide rammer, uforudsigelighed og med et ansvarsområde, der stiller krav om en resultatsøgende, dynamisk, selvstændig og vedholdende indsats. Du skal have lyst til at være manden med taktstokken, og drive stabsprocesser under anvendelse af ressourcer fra regimentets andre afdelinger og sektioner samt udefrakommende bidragsydere.
Du er selvstændig og analytisk tænkende, danner dig hurtigt et overblik over et omfattende og komplekst sagsområde, og formår hurtigt og sikkert at identificere de afgørende elementer. Du formulerer dig kort og præcist i skrift og i tale, ligesom du overholder givne terminer uden at gå på krompomis med kvalitetskrav. Du er omstillingsparat og tilpasser dig hurtigt vekslende krav og vilkår i opgaveløsningen.
Du har fokus på og forståelse for dispositionsenhedernes funktionsvilkår og vigtigheden af, at skabe de bedst mulige funktionsvilkår.
Vi forventer, at du har en høj grad af helhedsforståelse, og at dine gode samarbejdsevner gør, at du hurtigt etablerer tætte relationer til regimentets dispositionsenheder og samarbejdspartnere herunder 1. og 2. Brigade samt og ikke mindst Hærkommandoen.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for S35 MJ Anders Jørgensen (TRR-S35-01) tlf. 25670538 eller nuværende stillingsindehaver MJ Flemming Amdisen (TRR-S35-03) tlf. 20755203.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.
32 66 55 16.
Ansøgningsfrist er søndag den 20. august 2023. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen er til besættelse den 1. september 2023.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM TRÆNREGIMENTET - Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kaserner, Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184387&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873872