Per Ryevad: Det handler ikke om fornyelse, men om at tage ordentligt afsked

Foto: Bedemand Per Ryevad.
dato

Der tales i disse år meget om at ”forny” bedemandsbranchen. Men ifølge den lokale bedemand Per Ryevad i er det langt hen ad vejen blot gamle traditioner, der bliver pakket ind og præsenteret som noget nyt.

Når ”fornyelse” ikke er nyt

”Når nogen får en hvid rustvogn og kalder det fornyelse, så må man bare sige, at rustvognen jo altid har været en del af det. Det er ikke nyt – det er bare en anden farve,” fortæller Per Ryevad.

På samme måde gælder det valg af kister og urner. Der skal altid bruges en kiste eller urne, men i dag kalder man det fornyelse, fordi der er kommet flere muligheder at vælge imellem. ”Det er stadig det samme grundlæggende arbejde, vi gør – nemlig at skabe en smuk og værdig afsked,” siger han.

Det, der ikke kan fornyes

Ifølge Per Ryevad kan bedemandsbranchen ikke fornyes på de centrale områder.

”Vi skal stadig samarbejde med Folkekirken, vi skal stadig sørge for transport af kisten på en værdig måde, og vi skal stadig sikre, at kister er godkendt af krematorieforeningen. Vi samarbejder fortsat med blomsterdekoratører, gravere og stenhuggere – præcis som vi altid har gjort. Det handler ikke om fornyelse, men om ordentlighed,” understreger han.

Lokale værdier og tryghed

Det, der ifølge Per Ryevad adskiller den lokale bedemand fra de store kæder, er nærhed og tilknytning til lokalsamfundet. ”Når pengene ryger ud af byen og ind i store selskaber, bliver det sværere at bevare den lokale tilstedeværelse. Jeg mener, man bør overveje, hvor ens bedemand egentlig betaler sin skat, hvis man gerne vil støtte det lokale,” siger han.

Fornyelse eller forretning?

Nogle bedemænd markedsfører sig i dag som sorgvejledere og reklamerer på nye platforme som Google. Men ifølge Per Ryevad er det ikke en reel fornyelse. ”Vi har altid reklameret, og sorgvejledning har traditionelt været hos specialister og sorggrupper. At kalde det fornyelse er at tage noget eksisterende og pakke det ind på en ny måde,” forklarer han.

For ham handler det i stedet om at holde fast i det, der er kernen i faget: at tage sig af de praktiske ting omkring et dødsfald, og samtidig hjælpe de efterladte med at finde støtte, så de kan komme videre i sorgen.

Hos Bedemand Per Ryevad handler det ikke om smarte ord eller påstået fornyelse – men om tryghed, nærvær og ordentlighed i en svær tid. Per Ryevad og hans medarbejdere kender lokalsamfundet og står altid klar til at hjælpe, når behovet opstår. Du kan finde mere information om Bedemand Per Ryevad på deres hjemmeside.

Kilde: Bedemand Per Ryevad
Bedemand Per Ryevad

Tovesvej 15, Aalborg

25 42 24 ..
Se på kort

åbningstider

Vi er tilgængelige hele døgnet på +45 25 42 24 24