BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du speciallæge i enten anæstesiologi, ortopædkirurgi, akutmedicin eller mave-tarmkirurgi. Så tilbyder vi spændende stillinger som speciallæge i reserven i hvert speciale som en del af Forsvarets traumekirurgiske enhed (Role2B) under Forsvarets Sanitetskommandos Sundhedsfaglige Hær Element.
Stillingerne kombineres med dit daglige, kliniske arbejde.
Om os
Forsvarets Sanitetskommando er den del af Forsvaret, som varetager Forsvarets sundheds- og sanitetstjeneste. Herunder bidrager Det Sundhedsfaglige Hær Element med sundhedsfagligt reservepersonel til Forsvarets missioner primært ved Hæren. Overlægestillingerne er en del af Det Sundhedsfaglige Hær Elements Traume Kirurgiske enheder (Role2B). Det er forsvarets eneste kirurgiske enheder, og de støtter alle værn.
Om stillingen
Du vil skulle indgå i Role2B i forhold til dit speciale, og du vil blive uddannet til at varetage dine opgaver i en militærmedicinsk ramme. Det forventes, at du deltager ved den Role2B specifikke uddannelse, vi løbende afholder, da denne er forudsætningsskabende for at kunne udfylde din rolle i teamet. Der vil afhængigt af speciale være tale om uddannelse inden for traumekirurgi, scenarietræning og teoretisk uddannelse. Endvidere forventes det, at du deltager i militærfaglig vedligeholdelse og øvelser. I alt vil der blive tale om ca. 20 dage om året (afhængig af Hærens aktivitetsniveau).
Du vil blive en del af et dynamisk miljø med en uformel omgangstone, stort engagement, høj faglighed og motiverede kolleger. Du vil få mulighed for at krydre dit daglige arbejdsliv med nye udfordringer på en unik arbejdsplads.
Opgaverne er at virke i en traumekirurgisk enhed (modtagelse, OP eller POST OP afhængig af speciale) og undervisning inden for eget speciale.
Du kan forvente god varsel, således du kan koordinere med dit daglige, kliniske arbejde. Du må forvente lange dage og øvelser. Hovedparten af aktiviteterne foregår med udgangspunkt i Aalborg, men du vil have fast tjenestested i dit hjem.
Vi vægter kompetenceudvikling højt, og du vil få mulighed for at dygtiggøre dig personligt og fagligt.
Hvis du ikke tidligere har gjort tjeneste i Forsvaret, så skal du gennemføre en militær grunduddannelse af 4 ugers varighed. Alle der tilknyttes Forsvarets Traumekirurgiske enhed skal gennemgå løbende uddannelse/træning.
Om dig
Du er læge med speciale indenfor enten anæstesiologi, ortopædkirurgi, akutmedicin eller mave-tarmkirurgi.
Du har velfunderet faglig viden og motiveres af at samarbejde og videns dele og undervise inden for dine fagområder. Du er omgængelig og omstillingsparat og nysgerrig på kolleger med anden baggrund end din egen.
Du kan arbejde selvstændigt, men er god i samarbejdet og dialogen med andre og optræder løsningsorienteret, idérig og initiativrig. Du kommunikerer godt både skriftligt og mundtligt og kan motivere dine kolleger.
Du prioriterer at opretholde en god fysisk form og trives i et miljø præget af godt humør, samhørighed og gensidig respekt.
Som en del af kontrakten kan du udsendes som en del af et traumekirurgisk hold i normalt 2-3 måneder hyppigst hvert 2. år, men erfaring peger mere på hvert 4. år. Varsel til dette vil normalt være minimum 6 måneder, men ofte gerne mere, afhængig af det politiske varsel.
NATO og Danmark ønsker, at Forsvarets enheder kommer på højt beredskab og det forventes at i perioder i næste forsvarsforlig, vil den traume kirurgiske enhed være på kort beredskab. Det kan betyde, at du i perioder (2-3 måneder) vil være på ca. en uges varsel.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er niveaufastsat som speciallæge af reserven og ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriet og Foreningen af Speciallæger samt Foreningen af Yngre Læger.
Som speciallæge ansat på reaktionsstyrkekontrakt bliver du aflønnet pr. indkommanderingsdag. Lønnen udregnes som gennemsnittet den faste løn ifølge lønsedler for de seneste 6 måneder. Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Der indbetales til pension.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele ansættelsesperioden.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandvurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende sygeplejerske ved Role 2 Malene Mühlbach Nørgaard på telefon 72818128, eller mail: FSK-H-SHE05@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-sagsbehandler Bjarne Johansen, telefon 7281 9185, eller mail: FPS-BJO@mil.dk eller FPS-KTP-RESERVEN@mil.dk.
Ansøgningsfristen er den 8. september 2023.
Hvis du går videre i processen, skal du være indforstået med at gennemgå en afprøvningsdag, hvor du bliver testet i de fysiske krav samt psykolog og læge vurdering.
Stillingen er til besættelse snarest, men tidligst ved opstart af grunduddannelse i hhv. januar og august, såfremt denne ikke er gennemført tidligere.
Vi beder dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. Når du søger stillingen elektronisk er det vigtigt, at alle filer bliver fremsendt i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kaserner, Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184838&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886876