Sagsbehandler til Forsynings- og materielforvaltning ved Arktisk Kommando

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at opleve Grønlands storslåede natur og prøve kræfter med en spændende stilling i en kommando med internationalt fokus.

Om os

J4 (Logistik, materiel og etablissement) indgår i operationsstøttesøjlen ved Arktisk Kommando. Sektionen består ud over dig af en sektionschef og tre sagsbehandlere samt tilknyttet reservepersonel.

J4 varetager kommandoens overordnede opgaver på de logistiske områder, herunder udgiver supplerende bestemmelser og retningslinjer for den faglige tjeneste og forestår den logistiske føring ved støre hændelser.

J4 prioriterer og koordinerer den faglige opgaveløsning under Arktisk Kommando i samarbejde med relevante enheder og myndigheder. J4 bidrager videre inden for de enkelte fagområder til indholdet af Arktisk Kommandos handlingsprogram og overordnede planlægning.

At flytte til Grønland kan være en stor oplevelse, særligt hvis familien flytter med. Vi kan derfor tilbyde en enestående oplevelse ved at komme til Grønland med mange minder for livet. Der er rig mulighed for store naturoplevelser med fjeldvandring, ski, snescooter, jagt og fiskeri. Derudover rummer Nuuk en større bys muligheder med caféer, restauranter, fitnesscentre, biograf og butikker.

Udover at have et stærkt kollegialt sammenhold gør vi som arbejdsplads meget for at have et godt socialt sammenhold med blandt andet arrangementer for hele familien. Derudover har du mulighed for at blive en del af Arktisk Kommandos båd- og hyttelaug.


Om stillingen

De operative opgaver bærer præg af det internationale fokus, der er på udviklingen i den arktiske region. Et fokus, der kun kan forventes at øges inden for de næste år. Du vil derfor blive en del af en arbejdsplads, hvor du er med til skabe et sikkert Arktis i samarbejde med nationale og internationale partnere.

Som den ene af to seniorsergenter i J4 på materiel, vedligehold, forsyning og indkøb vil du spille en væsentlig rolle i sektionens arbejde med at understøtte og direktivgive for såvel kommandoens egne underlagte egne enheder som tilførte enheder af alle værn.

Fokus er på samlet at sikre den bedste opgaveløsning under hensyntagen til de givne vilkår og gældende bestemmelser. Dine opgaver vil fortrinsvis tage afsæt i områderne forsyningsforvaltning, indkøb og normering, hvor opgaven bl.a. er at vejlede og controle underlagte enheder.

Opgaverne kan dog også omfatte sagsbehandling og controling på udvalgt materiel og vedligeholdelse, og herunder i ferieperioder generelt dække ind i relation til vedligeholdelsestjeneste. Endelig vil du også kunne deltage i tilsyn ved underlagte enheder, hvor der i et begrænset omfang må påregnes rejseaktivitet i forbindelse hermed.

Du vil opleve, at du får stor indflydelse på ikke blot Arktisk Kommandos operative aktiviteter, men også udviklingen i Arktis, hvor der stilles særlige krav til materiellet. Arktis er kendetegnet ved, at der ikke er langt mellem de centrale beslutningstagere, hvilket fascinerer og forpligter! Den sparsomme infrastruktur og de enorme afstande stiller desuden særlige krav til at få logistikken til at hænge sammen. Desuden vil du få rigtig gode muligheder for at udvikle dig fagligt gennem løsning af dine opgaver og i det daglige samarbejde med blandt andet Arktisk Kommandos øvrige medarbejdere og chefer.

Stillingen er placeret i Nuuk, men der må som tidligere nævnt forudses en vis begrænset rejseaktivitet, hvor noget vil gå til Danmark og noget til Forsvarets arktiske stationer i forbindelse med projekter, tilsyn og evt. øvelsesaktivitet. I forbindelse med planlagt rejseaktivitet til Danmark kan der desuden i et begrænset omfang aftales, at tjenesterejsen forlænges med henblik på at udføre tjeneste fra Danmark via fjernarbejdsplads.


Om dig

Du har solid erfaring indenfor det logistiske område og gerne fra tidligere tjeneste i det arktiske område, hvilket dog ikke er en betingelse. Du har desuden mod på at prøve noget nyt, som ikke nødvendigvis helt ligner det, du har prøvet før. Løsningerne i Arktisk kræver somme tider, at man tænker ud af den boks, man er vant til.

Vi lægger vægt på at du har en logistisk relevant uddannelse.

Du er i stand til at kommunikere klart og tydeligt og formår at skabe relationer på alle niveauer. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med sagsbehandling fra lignende stillinger, idet du bl.a. vil skulle bidrage til udarbejdelse og vedligeholdelse af kommandoens forvaltningsgrundlag og instrukser.

Det forventes, at du ud over at kunne arbejde selvstændigt også kan identificere nødvendige faglige tiltag samt bidrage til iværksættelse heraf. Endelig forventer vi, at du i det daglige også kan indgå i en uformel og humoristisk omgangstone samtidig med, at du behersker den mere formelle tilgang, når det måtte være påkrævet.

Du er eller skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
Der vil ikke være mulighed for udnævnelse i forbindelse med ansættelsen. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen bestrides som midlertidig tjeneste ved Arktisk Kommando i Nuuk, Grønland for en afgrænset periode på to år. Du vil beholde dit nuværende tjenestested under opholdet i Grønland.

Du vil få stillet fri bolig til rådighed samt ydelser jf. Grønlandsaftalen (FPTBST 564-15).

Dit faste tjenestested vil være i Nuuk.

Bemærk at tidsforskellen mellem Danmark og Nuuk er 4 timer (bagud).

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Arktisk Kommandos J4 OK Søren Halkier Christensen på FKO-A-CH4@MIL.DK eller tlf.: +299 499 323, alternativt MJ Kenny D. Rosenberg på FKO-A-J404@MIL.DK, tlf. +299 25 26 84.

Om specifikke grønlandske forhold kan du kontakte HR-partner Kaare Bak ved
Forsvarsministeriets Personelstyrelse på tlf. +299 36 40 92 eller mail FPS-KAA@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Malik Larsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 91 57 eller mail FPS-AML@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 2. juli 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


Om Arktisk Kommando
Arktisk Kommando er en operativ kommando med ansvar for alle Forsvarets indsættelser i Nordatlanten og Arktis. Kommandoens ansvarsområde omfatter både Grønland og Færøerne samt omkringliggende havområder.

Arktisk Kommandos mission er at beskytte Kongeriget i Arktis. Det indebærer evnen til at kunne håndtere kriser og ultimativt at gennemføre militært forsvar af Grønland og Færøerne – i samarbejde med andre nationale og internationale hovedkvarterer. I Arktisk Kommando har vi indsat enheder fra Søværnet og Flyvevåbnet i operativ kontrol 24/7, hvilket kræver engagement og en Combined/Joint tilgang til opgaverne. Vi gennemfører overvågning samt suverænitetshævdelse – året rundt. Vi løser samtidig en lang række vigtige operative opgaver fx eftersøgnings- og redningstjeneste, miljøovervågning, fiskeriinspektion og støtte til det civile samfund. Det kræver forudseenhed og tæt samarbejde med de statslige og militære myndigheder i nabolandene til Grønland og Færøerne. Ved behov kan Kommandoen forstærkes af enheder fra alle værn samt Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

Arktisk Kommando har hovedkvarter i Nuuk, hvor der for tiden arbejder omtrent 70 medarbejdere. Derudover har kommandoen personale flere steder på øst- og vestkysten af Grønland, på Færøerne samt i Danmark.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kaserner, Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183722&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849021

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet