Sektionsfører / transportbefalingsmand til 1. forsyningskompagni ved Trænregimentet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du føre og har du erfaring som transportbefalingsmand? Er du klar til indgå i en professionel enhed, som kan tilbyde en spændende hverdag? Så er du lige den person, vi søger som sektionsfører/transportbefalingsmand ved forsyningskompagniet.

Om os

1. Forsyningskompagni er et operativt kompagni, som er en del af 1. Logistikbataljon, som igen er en del af 1. Brigade. KMP består udelukkende af fastansatte soldater og har til opgave er at levere logistik til brigadens indsættelse. Derfor er det soldatermæssige håndværk i højsædet for alle soldater i kompagniet. Dette er kendetegnet ved en professionel og initiativrig attitude som soldat, hvor gode enkeltkæmperfærdigheder, god fysisk form og faglig stolthed er en selvfølge.

Dagligdagen i 1 FSKMP er karakteriseret ved en uformel og respektfuld omgangstone

1 FSKMP består af tre delinger, 1 og 2 forsyningsdeling og kommandodelingen. Hver forsyningsdeling består af en deltrop, en depotsektion og to middeltungetransportsektioner. Transportsektionerne består af henholdsvis to og tre transportgrupper.

Om stillingen

Som sektionsfører/transportbefalingsmand er du sektionsfører for de grupper, som er en del af sektionen og som har sergenter som gruppeførere, og du er samtidigt gruppefører for din egen gruppe.

Ud over at fungere som fører for sektionen under indsættelse og i dagligdagen, vil du også i samarbejde med delingsføreren og de andre ældre befalingsmænd i delingen skulle gennemføre uddannelse for hele delingen. Evt. indgå som en af KMP-faglærere.

1 FSKMP fokuserer på, at så stor en del af uddannelsen så muligt gennemføres i en taktisk ramme. Så du skal forvente en spændende og omskiftelig hverdag. En hverdag som du i samarbejde med delingsføreren selv kan være med til at præge udformningen af.

1 FSKMP operative opgave gør også, at der løbende hen over året vil være øvelser, skydeperioder og lignende.

Om dig

Du er udnævnt oversergent. Alternativt er du en erfaren sergent.

Du har flair for føring, og du tager naturligt ansvar for de folk du er sat til at lede. Vi forventer at du kan arbejde selvstændigt, og kan planlægge og gennemfører lektioner for gruppe/sektion/deling.

Du har tidligere fungeret som transportbefalingsmand, eller lignende tjeneste, som har givet dig erfaring med transportområdet.

Du har kørekort til kategori B og C og ønskeligt også C/E

Det er ønskeligt at du har ADR bevis.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Simon de Claville Christiansen på telefon 41 38 56 58.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 20. august 2023 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2023 eller hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kaserner, Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184459&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875834

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet