Signal Intelligence Specialist til Jægerkorpsets Efterretningssektion

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er efterretningstjeneste på en helt anden måde med alternative indhentningsmetoder lige noget for dig, så er du måske den Intelligence Specialist, vi søger.

Om os

Jægerkorpset er den ene af Danmarks to specialoperationsstyrkeenheder, der begge indgår som selvstændige myndigheder under Specialoperationskommandoen.

Jægerkorpset løser krævende militære opgaver for den danske stat, i både ind- og udland, bl.a. i samarbejde med danske konventionelle styrker og andre internationale specialoperationsstyrker. Jægerkorpset er som specialenhed kendt for, at levere en stor effekt med et lille fodaftryk.

Jægerkorpsets personel er særligt selekteret, uddannet og udrustet til at kunne indsættes til lands, til vands og fra luften i en bred vifte af terræn og klimatiske forhold.

Jægerkorpset har base på Flyvestation Aalborg, hvor hverdagen er kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau, med alt fra specialiserede alsidige uddannelses- og øvelsesaktiviteter i ind- og udland til operative deployeringer og indsættelser i nogle af verdens brændpunkter.


Om stillingen

Stillingen som Intelligence Specialist i efterretningssektionen er bredt favnende med tråde ud i Jægerkorpsets operative del af organisationen. Stillingen omfatter støtte til de operative delinger i forberedelsen og udførelsen af deres opgaver, samt analyse og evaluering af indhentningen til kommende opgaveløsninger.

Efterretningssektionen løser mangeartede opgaver og arbejder som et team, hvor den enkelte tager medansvar for teamets samlede opgaveløsninger.

Dagligdagen kommer til at indeholde såvel egentræning som samtræning med henblik på at afdække udviklingsområder, både teknologisk og doktrinært.

Da området er meget snævert i det danske Forsvar, må der påregnes, at udveksling med udenlandske samarbejdspartnere kan komme på tale.


Om dig

Du er konstabel eller korporal. Du må gerne have flere års tjeneste bag dig. Det er ønskeligt, men ikke et krav, at du er uddannet inden for sagsområdet. Det vigtigste er, at du passer ind i fællesskabet, er serviceminded, fleksibel og har en positiv tilgang til opgaver. Uddannelse, kurser og rutine skal JGK nok sørge for, at du får.

Du kan arbejde selvstændigt med pålagte opgaver, men er også i stand til at indgå og fungere i forskellige team. Du er omstillingsparat, da arbejdet og dagene i JGK sjældent er ens, ligesom opgaverne ikke altid er kendte på forhånd. Du er social og plejer omgangen med dine kolleger.

Du er god til at kommunikere med kollegerne i sektionen, ligesom du gerne deler dine erfaringer, kvalifikationer, viden og færdigheder med øvrige medarbejdere i JGK, når det er relevant.
Du evner at se muligheder frem for begrænsninger, og du har den rette professionelle holdning til arbejdet i efterretningsmiljøet. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra tidligere udsendelser, men det er absolut ikke et krav.

Du er klar til en dynamisk hverdag, hvor der er fokus på opgaven. Du trives med ansvar og de deraf afledte krav til dig som medarbejder og person. Du er forudseende, god til at planlægge og i stand til at samarbejde på tværs af både organisation og personelkategorier.
Du har en stærk psyke, er i allround god fysisk form samt i besiddelse af en normal motorik og behændighed.

Du føler dig sikker inden for det engelske sprog - både i skrift og tale.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Stillingen kan besættes af en konstabel/overkonstabel/overkonstabel af 1. grad med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du praktiske spørgsmål vedrørende lokale forhold, er du velkommen til at kontakte chefsergent Henrik Hviid, JGK S1 på telefon 72839010.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 6. august 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2023 eller snarest muligt derefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Jægerkorpset:
Jægerkorpset er Danmarks landmilitære specialoperationsstyrke og indgår som selvstændig myndighed i Specialoperationskommandoen.
Jægerkorpset løser krævende militære opgaver for den danske stat i både ind- og udland - i samarbejde med bl.a. andre specialoperationsstyrker fra NATO, FN eller anden sammensat koalition.
Jægerkorpsets personel er særligt uddannet og udrustet til at kunne indsættes til lands, til vands og fra luften i en bred vifte af terræn og klimatiske forhold - lige fra arktisk kulde til ørkenens gloende hede. Opgaveløsningerne er karakteriseret af uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber og overraskende styrkeanvendelse.
Jægerkorpset har hjemsted på Flyvestation Aalborg, hvor hverdagen er kendetegnet ved et meget højt aktivitetsniveau - spændende fra alsidige uddannelses- og øvelsesaktiviteter i ind- og udland til operative deployeringer og indsættelser i verdens brændpunkter.
Jægerkorpset er som specialenhed kendt for at levere en stor effekt med et lille fodaftryk - derfor mottoet: Plus Esse Quam Simultator - 'Mere at være end at synes'.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej 53, 9430 Vadum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184002&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856475

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet