Uddannelsesbefalingsmand (SG) / Sirius Squadron/ Jægerkorpset

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring som Sirius patruljefører? Så er det måske dig, vi skal bruge.

Om os

Sirius Squadron er ansvarlig for uddannelse af nye patruljeførere til Slædepatruljen Sirius som efterfølgende indsættes af Arktisk Kommando i Grønland. Endvidere gennemfører Sirius Squadron uddannelse og indsættelse af Sirius Reservestyrke (RESSIR) i rammen af Jægerkorpset.

Jægerkorpset er en selvstændig myndighed underlagt Forsvarets Specialoperations-kommando, og løser krævende militære opgaver for den danske stat, både i ind- og udland – i samarbejde med bl.a. andre internationale specialoperationsstyrker.

Personel i Jægerkorpset er særligt udvalgt, uddannet og udrustet til, at kunne indsættes til lands, til vands og fra luften i en bred vifte operative opgaver og i stort set alle terræn og klimatiske forhold – lige fra Arktis til ørkenen. Personel i Sirius Squadrons trænes heraf som specialister i bl.a. topografi, indhentning, logistisk støtte og overlevelse i Arktisk klima.

Jægerkorpset har base på Flyvestation Aalborg, hvor hverdagen er kendetegnet ved et meget højt aktivitetsniveau – spændende fra alsidige uddannelses- og øvelses-aktiviteter i ind- og udland til operative deployeringer og indsættelser i nogle af verdens brændpunkter.

Jægerkorpset er en specialenhed kendt for at levere en stor effekt med et lille fodaftryk.


Om stillingen

Stillingen som Uddannelsesbefalingsmand Sirius er et spændende og meget alsidigt job med regelmæssige tjenesterejser til Grønland. Du vil komme til at arbejde aktivt med planlægning, gennemførelse og udvikling af Sirius Squadrons alsidige uddannelser, øvelser og operative opgaveløsning. Du vil være det primære kontaktpunkt og koordinator for indsættelsen af Reservestyrke Sirius (RESSIR) i rammen af Sirius Squadron.

Du vil indgå i Sirius og Jægerkorpsets arktiske kompetencecenter, hvor du aktivt vil bidrage til at udvikle og forankre den operative kapacitet til gennemførelse af militære operationer til lands, til vands og fra luften i et arktisk operationsområde.

I tillæg til ovenstående vil du i perioder skulle støtte som instruktør for Sirius- og stationsspecialist forskole og være indstillet på at dække ind for andre funktioner i Sirius Squadron ved behov.

I dagligdagen betyder det at dine opgaver vil være mangeartede og spænde fra planlægningsopgaver på kontoret, til øvelser og indsættelser med højt tempo i det arktiske miljø.

Dine opgaver løses hovedsageligt inden for normal arbejdstid, idet der årligt må påregnes arbejdsopgaver i udlandet af op til flere ugers varighed. Der er gode muligheder for fleksibel arbejdstid.


Om dig

Det forventes at du tidligere har haft 26 måneders tilfredsstillende tjeneste ved Slædepatruljen Sirius og vurderes egnet af Sirius Squadron.
Du er uddannet sergent.

Det er ønskeligt, men ikke et krav, at du har erfaring som Leder Forskole og Leder Sirius og/eller fra Reservestyrke Sirius.
Det er ønskeligt, men ikke et krav, at du har anden erfaring fra arbejde i Forsvaret end Sirius.

Du kan arbejde selvstændigt med pålagte opgaver, men er også i stand til at indgå og fungere i grupper på tværs af kulturelle og professionelle baggrunde. Du er omstillingsparat da arbejdet og dagene sjældent er ens, ligesom opgaverne ikke altid er kendte på forhånd.

Du er god til at kommunikere i skrift og tale, og formår at tilpasse dit instruktørvirke til den enkelte kursist. Du har både forståelse for den politiske og strategiske udvikling i Arktis og formår at perspektivere dette til det daglige operative virke ved Slædepatruljen Sirius.

Du motiveres af at have mange bolde i luften og er god til at strukturere dine opgaver. Du er i god fysisk form, er socialt anlagt og har et stor fokus på at pleje den sociale omgang med dine kollegaer.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Sirius Squadron, Andreas Sloth på telefon 72 81 26 82 eller 23 36 64 27. Alternativt Næstkommanderende Tobias Kolhorn på telefon 28 78 15 19.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 1. september 2023 og samtaler forventes afholdt i løbet af september 2023. Stillingen er til besættelse 1. november 2023 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM Jægerkorpset.
Jægerkorpset er Danmarks landmilitære specialoperationsstyrke og indgår som selvstændig myndighed i Specialoperationskommandoen.
Jægerkorpset løser krævende militære opgaver for den danske stat i både ind- og udland - i samarbejde med bl.a. andre specialoperationsstyrker fra NATO, FN eller anden sammensat koalition.
Jægerkorpsets personel er særligt uddannet og udrustet til at kunne indsættes til lands, til vands og fra luften i en bred vifte af terræn og klimatiske forhold - lige fra arktisk kulde til ørkenens gloende hede. Opgaveløsningerne er karakteriseret af uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber og overraskende styrkeanvendelse.
Jægerkorpset har hjemsted på Flyvestation Aalborg, hvor hverdagen er kendetegnet ved et meget højt aktivitetsniveau - spændende fra alsidige uddannelses- og øvelsesaktiviteter i ind- og udland til operative deployeringer og indsættelser i verdens brændpunkter.
Jægerkorpset er som specialenhed kendt for at levere en stor effekt med et lille fodaftryk - derfor mottoet: Plus Esse Quam Simultator - 'Mere at være end at synes'.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej 53, 9430 Vadum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184445&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875378

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet