Organisationspsykolog eller organisationskonsulent til Forsvarets psykiske arbejdsmiljø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for psykisk arbejdsmiljø og har du stærke kompetencer inden for rådgivning, facilitering og undervisning? Vil du være med til at udvikle det psykiske arbejdsmiljø på en af statens største og mest interessante arbejdspladser?

Så har du her mulighed for at blive en del af Forsvarsministeriets Center for HR-rådgivning og Arbejdsmiljø, hvor vi står foran en spændende udvikling og har brug for flere kræfter, der kan være med til at løse vores mange komplekse opgaver.

Vi søger aktuelt en organisationspsykolog eller -konsulent med tilsvarende kompetencer inden for psykisk arbejdsmiljø til vores afdeling i Aalborg.

Om os

Center for HR-rådgivning og Arbejdsmiljø er en del af Forsvarsministeriets Personalestyrelse.
Du bliver en del af Psykisk sektion, som blandt andet består af fire organisationspsykologer/organisationskonsulenter. Vi underviser og rådgiver om psykisk arbejdsmiljø på alle niveauer af Forsvarsministeriet fra værnepligtige til generaler samt vores mange civile kolleger.

Du vil få base i Aalborg og vil primært skulle løse opgaver i Jylland. Men da vi har hele Forsvarsministeriet som vores arbejdsplads, vil du skulle forvente ind imellem at have opgaver rundt i landet. Det vil være muligt at arbejde hjemmefra noget af tiden samt ud fra vores kontorarbejdsplads i Århus.

Om stillingen

Du vil som arbejds- og organisationspsykolog/organisationskonsulent bl.a. komme til at arbejde med:
• Udvikling og gennemførelse af håndterende og forebyggende indsatser inden for psykisk arbejdsmiljø på gruppe-, ledelses- og organisationsniveau.
• Udvikling og afholdelse af undervisning og supplerende arbejdsmiljøuddannelser inden for bl.a. stress, konflikthåndtering og organisationsforandringer.
• Rådgivning i forbindelse med psykisk arbejdsmiljø herunder påbud fra Arbejdstilsynet.
• Rådgivning i forbindelse med psykisk arbejdspladsvurdering (APV).
• Undersøgelse og kortlægning af psykisk arbejdsmiljø.

Vi tilbyder dig et job i et fagligt og engageret miljø, hvor du får stort ansvar og tilsvarende indflydelse, herunder god mulighed for at sætte dit aftryk på såvel eget job som udviklingen af hele sektionen. Der vil blandt andet være mulighed for at bidrage med fagligt input i den strategiske udvikling af koncernens arbejdsmiljøarbejde.

Der er gode muligheder for, at du kan udvikle dig både fagligt og personligt i jobbet. Du vil bl.a. andet få tilbudt supervision og faglig sparring med dine kollegaer.

Vi skal have noget fra hånden samtidigt med at det skal være sjovt og udfordrende at gå på arbejde. Vi vægter, at der er balance mellem arbejds- og familieliv.

Om dig

Du vil passe godt ind i Center for HR-rådgivning og arbejdsmiljø, hvis du:
• Kan lide at tage ansvar og er fagligt ambitiøs.
• Kan arbejde selvstændigt og håndtere at stå i et komplekst felt præget af høje følelsesmæssige krav.
• Kan indgå i samarbejdsrelationer og begå dig på alle niveauer af organisationen.
• Er god til at se muligheder og tænke i løsninger sammen med dem du rådgiver.
• Er en holdspiller og kan lide at løse opgaver med andre konsulenter.

Fagligt ønsker vi, at du:
• Har relevant akademisk baggrund, fx som arbejds- og organisationspsykolog.
• Har erfaring som konsulent inden for det arbejds- og organisationspsykologiske område. Det er et plus, hvis du har arbejdet som autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
• Har erfaring med at undervise, udvikling af undervisningsmateriale samt med procesdesign og processtyring.
• Gerne har relevant efteruddannelse, fx konflikthåndtering, procesfacilitering o.lign.
• Har erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation.
• Endelig er det et krav, at du har kørekort til personbil.

Vi tilbyder:
• Et spændende job med stor variation i opgaveløsning.
• At blive en del af en unik organisation med interessante samarbejdspartnere.
• Stort ansvar med gode muligheder for indflydelse.
• Høj grad af fleksibilitet for planlægning af arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde.
• Et fagligt fællesskab med gode muligheder for sparring og udvikling.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og
Akademikere i staten. Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle et pensionsgivende kvalifikationstillæg. Der er til stillingen tilknyttet en fuld arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1%.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Jimmy Jensen på tlf. 3266 5813 eller organisationspsykolog Isalena Pagh Brauer på tlf. 2932 2984.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Birgit Jepsen på tlf. 7281 9183.

Ansøgningsfristen er den 13. august 2023. Ansættelsessamtaler afholdes den 18. august på Aalborg Kaserner. Vi ønsker stillingen besat fra den 1. oktober 2023 eller hurtigst muligt.

Send din ansøgning via linket, hvor du bedes vedhæfte ansøgning, CV samt kandidatbevis. Vær opmærksom på at bilag kun kan tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og ministerområdets øvrige myndigheder løser nogle helt særlige opgaver for rigets sikkerhed – nogle gange med livet som indsats. Vi bidrager til den operative kerneopgave ved at rekruttere og fastholde kompetente mænd og kvinder til mere end 40 uddannelser og 20.000 stillinger. Og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Det stiller særlige krav til os som HR-organisation.

Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den
værnepligtige til forsvarsministeren. Det kræver, at vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med specialer inden for militærfaglighed, psykologi, rekruttering, marketing, arbejdsmiljø, jura, mangfoldighed og meget mere. Og vi står klar, når det gælder – også uden for almindelig åbningstid.

Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet. Vi er en udviklingsivrig arbejdsplads, hvor ansvar følger initiativ, og hvor dagene sjældent ligner hinanden. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Og den faglige udvikling følger med. Vi er en travl arbejdsplads med et stærkt kollegialt fællesskab. Det har vi også brug for.

Danmarks sikkerhed kræver mere end almindelig HR!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kaserner, Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184151&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859864

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet